---
title: "Valgbarhed"
date: "2024-06-14"
created: "2024-06-14"
---

[Hjem](https://valgogafstemninger.inst.vejen.dk/)

                    [Europa-Parlamentsvalg](https://valgogafstemninger.inst.vejen.dk/europa-parlamentsvalg)

                [Valgbarhed](https://valgogafstemninger.inst.vejen.dk/europa-parlamentsvalg/valgbarhed)

# Valgbarhed

Her kan du læse om valgbarhed til Europa-parlamentsvalg.

## Læs mere om selvbetjeningsmulighederne

###

                                                Hvem kan stemme?

Du kan stemme til Europa-Parlamentsvalg, hvis du:

- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i Danmark
- er dansk statsborger, er fyldt 18 år og bor i en af de øvrige EU-medlemsstater (kræver ansøgning)
- er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og bor i Danmark (kræver ansøgning).

Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.

Du må kun stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme ved valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).

#### Følgende personer har ikke valgret ved valg til Europa-Parlamentet:

- udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
- udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

###

                                                Dansker bosat i andre EU-lande: Du kan stemme i Danmark, hvis du ansøger om det

Er du dansk statsborger, og bor du i et andet EU-land, kan du enten stemme til Europa-Parlamentsvalget i det land, du bor i, eller i Danmark.

Ansøgningen skal indgives eller sendes pr. mail til Københavns Kommunes Folkeregister.

#### Hvornår skal du søge?

Det er ikke en tidlig frist for at ansøge om at stemme til valget i Danmark. Afgørelsen gælder dog kun i 2 år. Du skal derfor ansøge om det forud for hvert valg, du vil stemme til i Danmark.

Hvis du er optaget på folketingsvalglisten som udlandsdansker, kan du også stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark. I denne situation behøver du derfor ikke at ansøge særskilt om at stemme til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Du kan læse mere om valgret for danskere bosat i et andet EU-land - herunder om folketingsvalglisten - på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.

- [Valgret, når du bor i udlandet](https://valg.im.dk/vaelgere/udlandsdanskeres-valgret/ "Udlandsdanskeres valgret på Indenrigs-og Boligministeriets hjemmeside")

###

                                                EU-borger bosat i Danmark: Du kan stemme, hvis du ansøger om det - og du kan stille op til valget

Hvis du er statsborger i et andet EU-land og bor i Danmark, kan du selv vælge, om du vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark eller i det land, hvor du er statsborger.

Du har også ret til at stille op til valget i Danmark.

Du kan læse mere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside:

- [EU-borger i Danmark: ansøgningsskemaer til stemme til valg til Europa-Parlamentet](https://valg.im.dk/vaelgere/herboende-eu-borgeres-valgret "EU-borger i Danmark: ansøgningsskemaer til stemme til valg til Europa-Parlamentet  ")

- [Opstilling som kandidat til valg til Europa-Parlamentet](https://valg.im.dk/partier-og-kandidater/opstilling-af-kandidater/opstilling-som-kandidat-til-valg-til-europa-parlamentet/ "Opstilling som kandidat til valg til Europa-Parlamentet")

###

                                                Anmod om sletning af valglisten til Europa-Parlamentsvalg

Hvis du er optaget på valglisten i Danmark, men hellere vil stemme i dit hjemland, skal du bede kommunen om at slette dig fra valglisten.

*Skrevet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet*

## Folkeregistret

### Borgerservice

### Ring til os

[79 96 67 93](tel:79%2096%2067%2093)

### Skriv til os

[Send Digital Post til Folkeregistret (som borger)](https://post.borger.dk/send/31e49274-e5ac-4724-851c-d50c72eeea5e/381911ba-01c1-413a-9c82-0ae6e43b8c72/)

### Bemærk

                            Når du sender Digital Post til os, bliver du bedt om at bruge MitID.  På den måde bliver beskeden sendt sikkert, og du kan skrive dine personlige oplysninger, f.eks. dit CPR-nummer.
