Ændring af afstemningssted

Hvis du har nedsat førlighed eller andet handicap, har du mulighed for til afstemning på selve valgdagen at blive overført til et andet afstemningssted, som er lettere tilgængeligt og praktisk for dig. Ansøgning om overførsel skal sendes til Borgerservice. 

Du kan udfylde denne blanket eller få tilsendt en ansøgningsblanket ved at kontakte Borgerservice på tlf. 79 96 67 93 eller via Digital Post til Folkeregistret

Det oplyses, at adgangsforholdene til afstemningsstedet i Vejen Idrætscenter er særligt gode for personer med nedsat førlighed eller andet handicap, og der opsættes på dette afstemningssted i øvrigt et hæve-/sænkebord, som kan benyttes i forbindelse med stemmeafgivning.

Der er en lup, LED lampe og filtpen på alle afstemningssteder.

Kan jeg stemme på et andet afstemningssted?

Du skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen.

Du skal søge din kommune om det senest 8 dage før valgdagen. Du kan tidligst søge om at skifte valgsted 4 uger før valget.