Folkeafstemninger
Du vil kunne læse mere på disse sider, når der udskrives folkeafstemning.
Folkeafstemninger
En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. For at kunne stemme til en folkeafstemning, skal man have valgret til folketingsvalg. Det vil blandt andet sige, at man skal være dansk statsborger og være fyldt 18 år. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.
En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen.
Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om det vil følge afstemningens resultat.
Bindende folkeafstemninger
Ifølge grundloven skal der afholdes en bindende folkeafstemning i følgende situationer:
- ved afgivelse af suverænitet
- ved indgåelse af visse internationale traktater
- ved ændring af grundloven
- ved ændring af valgretsalderen
- ved lovforslag, som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.
I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.
Vejledende folkeafstemninger
Ud over de situationer, hvor grundloven fastsætter, at der skal holdes folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.
Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.
Folkeafstemninger i regioner og kommuner
Ud over de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner beslutte at holde vejledende lokale folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig fx af i forbindelse med strukturreformen.