Valgret

Hvornår må du stemme til folketingsvalg?

Stemmeret

Alle danske statsborgere i Danmark, der har valgret (stemmeret) og er optaget på en valgliste, kan stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger.

For at have valgret, og dermed kan stemme, skal du opfylde følgende krav:

  • man skal være fyldt 18 år
  • man skal have dansk statsborgerskab
  • man skal have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne
  • man må ikke være under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne.

Når disse krav er opfyldt, kommer du automatisk på valglisten.

Personer under værgemål

Umyndige personer, der er sat under værgemål og har fået frataget deres retlige handleevne, har ikke valgret til folketingsvalg. Personer, der er sat under andre former for værgemål, beholder deres valgret til folketingsvalg.

Valgliste

Valglisten er en liste med alle stemmeberettigede vælgere. De borgere, der opfylder betingelserne for valgret, optages automatisk på valglisten. Du skal som udgangspunkt være registreret i CPR med en bopæl eller et fast opholdssted i Danmark for at blive optaget på valglisten.

Personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, kan dog også stemme. De vil som hovedregel være optaget på valglisten i den kommune, hvor de sidst havde en registreret adresse.

Valglisten indeholder oplysninger om vælgernes navne, adresser og fødselsdatoer.

Alle borgere, der er på valglisten, vil modtage et valgkort i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstemning. Det gælder dog ikke personer uden fast opholdssted, fx hjemløse, eller personer, der bor i udlandet, men er optaget på valglisten efter de særlige regler herfor.

Udlandsdanskere

For at kunne stemme til danske valg, skal du som udgangspunkt have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne, men der er undtagelser for:

  • personer, som er udsendt for en dansk offentlig myndighed, herværende privat virksomhed eller forening
  • personer, der er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af
  • personer, som er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation
  • personer, som studerer i udlandet
  • personer, der af helbredsmæssige årsager, opholder sig i udlandet
  • de pågældendes ægtefælle eller samlever.
Hvornår har jeg fast bopæl i Danmark, selvom jeg bor i udlandet?

Hvis du er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for Danmark, anses du alligevel for at have fast bopæl her, hvis du er rejst ud efter den 1. juli 2000. Statsudsendte anses derfor for at have fast bopæl i Danmark, Grønland eller på Færøerne uanset deres ophold i udlandet.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses også for at have fast bopæl i Danmark, hvis de har i sinde at vende tilbage inden for to år efter udrejsen og har skrevet under på en erklæring herom.

Udlandsdanskere, der lever op til et af disse krav, kan søge om at komme på valglisten ved at sende en ansøgning til den danske kommune, de sidst har boet i.

Hvis der er tvivl om afgørelsen, skal kommunen sende din ansøgning til Valgnævnets sekretariat, som er Social- og Indenrigsministeriet. Valgnævnet vil herefter afgøre din sag.

Hvis du bliver optaget på valglisten, kan du herefter stemme til de danske folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg i op til to år, der er den periode, optagelsen gælder. Når du bliver optaget på valglisten, får du et brev om, hvor længe optagelsen gælder og om muligheden for at få din optagelse forlænget.